Videokonsultationen kræver installation af applikationen/appen 'Min Læge'.
Kom i gang med at bruge Min Læge-appen
- Download appen fra din App Store eller Google Play.
- Åbn appen, log ind med dit NemID og giv samtykke.
- Så er du klar til at bruge appen 'Min Læge'*
* Der kan gå op til et døgn, før dine data vises i appen.
Kom godt i gang med videokonsultation
For at anvende videokonsultation kræves det, at lægen har åben for videokonsultation eller at du har en aftale med klinikken.
Den bedste oplevelse fås ved at bruge din smartphone med højtaleren slået til.
Headset og lignende udstyr er således unødvendigt.
Start konsultation
Under fanen ’Videokonsultation’ kan du se, om konsultationen er åben.
Klik på Start konsultation for at komme i gang.
Giv tilladelse
Før du kan begynde, skal du give appen tilladelse til at sende dig notifikationer, det vil sige små meddelelser, samt brug af din smartphones kamera og mikrofon.
Test lyd og billede
For at sikre den bedste videooplevelse bedes du teste, at dit kamera, din mikrofon og lyden virker. Tryk derefter på Næste.
Årsag til henvendelse
Beskriv kortfattet hvad du ønsker at tale med lægen om. Angiv dit telefonnummer og tryk på Start for at stille dig i kø.
Vent i kø
Dit nummer i køen vil være synligt på skærmen. Hav din smartphone på dig, da det pludseligt kan blive din tur.
Når lægen er parat
Når lægen er parat, vil videoopkaldet begynde automatisk. Der kan gå et øjeblik, inden lægen dukker op på skærmen.
Afslut opkald
Når videokonsultationen er afsluttet, bedes du klikke på Afslut opkald for at lægge på.